Forleden dag var jeg på posthuset for at sende en pakke. Pakken skulle sendes indlands, det vil sige inden for Danmarks grænser, og der var ikke tale om nogen speciel værdiforsendelse, blot en helt almindelig pakke jeg gerne ville have et track and trace nummer på.
Inden da havde jeg besøgt postdanmark.dk, for at tjekke prisen på pakkeforsendelser, hvor jeg til min store overraskelse opdagede, at jeg kunne udfylde min information, betale med mit dankort, og printe mine egne pakkelabels. Alt sammen hjemme fra, og til en reduceret pris af hvad det koster på posthuset. Pretty sweel deal tænker man umiddelbart, men nu er jeg en af dem der aldrig har blæk i printeren. Af samme grund er den heller aldrig sat til, og de få gange jeg skal printe noget (for hvor ofte har man egentligt brug for at printe noget, andet end når man ikke vil betale 900kr for at få sendt sine billetter fra billetnet), ender jeg med at få printet det hos en ven, eller gør det på jobbet.
Nu vel, det var der ikke tid til forleden dag. Pakken var pakket ind, og skulle bare afsted. Så pakken røg under armen, og jeg fløj ned mod posthuset. Her begynder det analoge helvede…
